Cookies
Skip Navigation Links
Forside
Nyheder
Bestyrelsen
Håndbog
Landshold
Turneringer & Mesterskaber
Kontakt

Island Games 13.-19. juli 2013 Bermuda

Tryk på
"IG2013 logoet" til højre for at følge med i legene generelt
Herunder også samtlige resultater fra badmintonturnering

Tryk på
"Tree Frog" til højre og se hvad der rører sig om badminton på Bermuda

_________________________________________________________________
Nyt pr. 17.07.2013 - Status onsdag

Efter at vi nu har været i gang i tre dage med Island Games er det på tide at lave lidt status.

Det har været en blandet oplevelse indtil videre. Vores holdturnering startede godt med en 5-0 sejr over Gibraltar. Det var og er vanvittigt varmt og fugtigt i hallen, hvilket påvirker alle spillere, men især os. Næste modstander var Bermuda, som havde hjemmebane. Den kamp blev en sand gyser, som desværre endte med et 3-2 nederlag til os. Ukatu spillede herresingle og startede godt ud med at vinde 1. sæt. Derefter gik det desværre ikke vores vej. Ukatu havde mavepine og blev mere og mere mærket af varmen... 1-0 til Bermuda. Så var det Saras tur til damesingle. Mille blev sparet i denne kamp, da hun op til turnering havde haft problemer med venstre knæ. Sara formåede desværre ikke at spille op til hendes sædvanlige niveau, hvilket resulterede i et overraskende nederlag. 2-0 til Bermuda. Nu var det herredoublens tur: Jens-Frederik og Angutimmerik skulle spille og de spillede faktisk en ganske fin kamp, men modstanderne var bare lige den tand bedre. 3-0 til Bermuda og lige pludselig var         kampen og vores semifinale chancer noget mindre. Vores sidste puljemodstander var nemlig Guernsey - forsvarende IG mester. I damedouble spilled Sara og Aviaaja sammen. De spillede en god kamp og vinder klart. 3-1 til Bermuda. Mixen tilbage - her sætter vi Mille ind i stedet for Naja-Mataliit. De vinder også klart, men alligevel. Nederlaget var en kendsgerning.
Så er der Guernsey på programmet. Bror spiller mod Poul Le Tocq og Bror kommer ikke op i det tempo, som vi ved han kan kan spille i. Et to sæts nederlag. Det kræver en sejr for at komme i semifinalen. Næste kamp er damesingle, hvor Mille skal på banen. Hun møder Elaine Johnson, som er topseedet i den individuelle turnering. Efter en lidt skidt start, hvor Mille er bagud 11-7 ved ophold, spiller hun sig op og det er meget flot badminton, vi er vidne til. Ved stillingen 17-17 sker der det, at Mille hopper op til en bold i forhåndssiden og vrider rundt på sit højre knæ. Kampen stoppes selvfølgelig og Mille er ude af Island Games inden det dårligt nok er startet. Nedtur for hele holdet men allermest for Mille. 2-0 til Guernsey. Nu skal de sidste tre kampe vindes! Bror og Taatsi spiller herredoublen og de spiller en fantastisk kamp og vinder over de topseede i 3 sæt. 2-1 til Guernsey. Så er det damedouble tid, hvor Sara og Aviaaja stiller op for os. I perioder spiller vi rigtigt godt damedouble, hvor vi får lagt godt pres på modstanderne og vinder hurtige point på gode servemodtagninger. Desværre er spillerne fra Guernsey mere sikre og de vinder kampen. 3-1 til Guernsey. I den sidste kamp som er uden betydning får Jens-Frederik og Naja-Mataliit god kamptræning og vinder i to sæt. Dagen efter spiller vi om 5. pladsen mod Gotland, som vi besejrer sikkert 3-0.

I dag (onsdag) har vi spillet damedouble og herresingle. Der var gode præstationer fra alle og der blev kæmpet om hver en bold. Bror og Jens-Frederik spillede sig frem til kvarfinalerne, som desværre blev endestationen. Deres nederlag er godkendte, da de tabte til de to spillere, der står i finalen. Med lidt mere lodtrækningsheld havde vi været med i finale eller bronzekamp. De to spillere, der skal spille bronzekamp er to brødre fra Menorca, spillere som Bror og Jens ikke har tabt til før. Men sådan er badminton også. Skal du vinde, skal du kunne slå alle. I damedouble trådte Ivalo ind på Milles plads og gjorde det godt. Sara og Ivalo kommer i 3 sæt mod et par fra Guernsey. Aviaaja og Naja Mataliit spiller en godkendt kamp. Desværre var der lidt for mange fejl fra Najas side, som gjorde at det ikke blev rigtigt spændende. Hun får dog god erfaring, da det er hendes første Island Games. Aviaaja har under hele turneringen været rigtig godt spillende og har været et rigtigt godt kort i damedouble. I morgen er der damesingle og herredouble, torsdag mixdouble. Vi er stadig med i medaljekampen!

Nyt pr. 06.07.013 - Træningslejr i Danmark

Så er landsholder blevet samlet i Hillerød, og den første træningsdag er vel overstået. Der har været yoyotest og servetest. De første træningskampe er spillet. Vi har evalueret og fundet ting der fungerer og en ting vi gerne vil gøre på den næste trænings.

Lørdag byder på 6 timers træning, og søndag spilles den første af to landskampe mod et udvalgt dansk hold. Danmark stiller med 4 spillere, der har spillet i Badmintonligaen. En af dem er den tidligere verdensmester Jonas Rasmussen (som også var en tur i Nuuk i maj måned)

Holdbillede af Landsholdet samt landstræneren.

Sonja Sørensen (fyssen) støder holdet til søndag.

Træning med "trillebør"

Morgenmad og afslapning.

Nyt pr. 16.06.013 - interview samt film fra træningen i Nuuk

Hør Jens-Frederiks interview her.

Se film fra træningen i Nuuk
her.

Nyt pr. 16.06.2013 - Kampprogrammerne er nu tilgængelige.

Tryk på Tree Frog ikonet og kom direkte til den hjemmeside hvor programmerne er.

I holdturneringen er Grønland i pulje A:

Pulje A:
Guernsey
Grønland
Bermuda
Gilbratar

Pulje B:
Isle Of Man
Faroe Island
Isla Of Wight
Gotland
Falklands

Det ser fint ud idet Grønland er havnet i en pulje med fire hold.

Nyt pr. 16.06.2013 - Ivalo Olsen med til Bermuda.

Ivalo Olsen, som er udtaget som reserve, skal nu pakke kufferten og med til Bermuda. Ivalo har blandt andet en 4. plads i mixdouble at forsvare fra IG sidste gang.
Ivalo Olsen

Grunden til ændringer er, at landstræner Bjarne Nielsen har valgt at se bort fra Rina Lorentzen. Rina har gang i rigtig mange ting. Blandt andet har hun lige udgivet CD. Dette medfører en hel del arbejde med koncerter og forberedelserne herfor. Efter at landstræneren har talt med Rina blev de enige om, at det bedste for landsholdet var at lade Ivalo Olsen få Rinas Plads.

Dette betyder nogle rokeringer på landsholdet til Bermuda. Jens-Frederik Nielsen og Naja-Mattaliit Broberg stiller nu op i mixdouble sammen. Ivalo spiller mixdouble sammen med Angutimmatik Geisler.


Nyt pr. 15.05.2013

Vejen til medaljer til Island Games er brolagt med brugte fjerbolde!

De 10 landsholdsspillere, der skal til Bermuda er i fuld gang med forberedelserne
hjemme i klubberne.
De udtagne spillere er:

Herrer: Bror Madsen, Jens-Frederik Nielsen, Ukatu Kristensen, Taatsi Pedersen og Angutimmarik Geisler.
Damer: Mille Kongstad, Sara Lindskov Jacobsen, Rina Lorentzen, Aviaja Geisler og Naja-Mataliit Broberg
Reserver: Mininnguaq Kleist og Ivalo Olsen

Til dette Island Games har vi i forberedelserne stort fokus på tre ting:

1. Fladt spil med korte sving. Spillet er blevet hurtigere og hurtigere.
Der er mange point at hente, når vi er hurtige med ketsjeren og kan skifte greb hurtigt.
2. Kunne holde til at smashe mange gange. Til hver træning skal spillerne lave
3 gange 20 smash.
3. Kondition. Spillerne har mindst to kondi træninger om ugen. En, hvor det foregår på
banen og en udenfor banen, hvor der laves interval træning.

Tidligere verdensmester Jonas Rasmussen er i Nuuk 16.-21. maj for at hjælpe
spillerne med at komme i form. Han er i den grad god i det flade spil og slår hårdt.

På Bermuda skal vi først spille holdturnering og derefter individuel turnering. Til den individuelle turnering stiller BKN med følgende spillere:

Herresingle: Bror Madsen, Jens-Frederik Nielsen, Ukatu Kristensen og Angutimmarik Geisler
Damesingle: Mille Kongstad, Sara Lindskov Jacobsen, Rina Lorentzen og Naja-Mataliit Broberg
Herredouble: Bror Madsen/Taatsi Pedersen og Jens-Frederik Nielsen/Angutimmarik Geisler
Damedouble: Mille Kongstad/Sara Lindskov Jacobsen og Aviaja Geisler/Naja-Mataliit Broberg
Mixdouble: Jens-Frederik Nielsen/Rina Lorentzen, Taatsi Pedersen/Aviaja Geisler, Ukatu Kristensen/Sara Lindskov Jacobsen og Angutimmarik Geisler/Naja-Mataliit Broberg

Fysioterapeut Sonja Sørensen har i forberedelserne fokus på, at spillerne skal tilvænnes til varmen - det vil sige, vænne sig til at drikke meget. Nedvarmning efter træning og kamp er også et vigtigt element i at kunne præsterer sit bedste flere dage i træk.

Vi vil løbende orientere om forberedelserne til IG 2013 på Bermuda.

_______________